Fremtidens hjælpearbejde er højteknologisk, kulturfølsomt og empatisk | Mission East

Fremtidens hjælpearbejde er højteknologisk, kulturfølsomt og empatisk


Kim Hartzner fra Mission Øst er selv dybt engageret i hjælpearbejdet. Gennem handling siger vi: "Vi elsker jer og ønsker at give jer håb!" siger han. Her uddeles madrasser, tæpper og vintertøj til fordrevne yezidier i Irak.

Mission Øst vil bruge erfaringer fra 25 års hjælpearbejde blandt hundredtusinder af nødlidende til at blive endnu mere effektive de næste 25 år. Hjælpeorganisationen har derfor bedt to fremtidsforskere give hver deres bud på, hvordan verden ser ud om 25 år – og hvilken rolle en hjælpeorganisation som Mission Øst vil spille.

Et jubilæumsår er slut, og hjælpeorganisationen Mission Øst ser frem mod de næste 25 år. Hvordan ser hjælpearbejde ud til den tid? To fremtidsforskere giver hver deres bud: Den ene peger på selvhjælp gennem internet og ny teknologi, den anden på fart og fleksibilitet i hjælpearbejdet.

- Teknologi og fleksibilitet er absolut nødvendigt, men vores erfaring fra 25 års hjælpearbejde i flere end 20 lande viser, at det personlige engagement hos hjælpearbejderne er det, der giver en befolkning håb for fremtiden og styrke til en dag at klare sig selv, siger Mission Østs generalsekretær Kim Hartzner.

Mission Øst startede for 25 år siden i en garage i Birkerød og er i dag en international hjælpeorganisation med hovedkontorer i København, Bruxelles og Berlin, der yder akut nødhjælp og langsigtet udviklingshjælp i lande som Afghanistan, Armenien, Burma, Irak, Nepal, Nordkorea, Syrien og Tadsjikistan.

Bruger 25 års ekspertise effektivt

Mission Øst har ikke kun markeret jubilæet med et tilbageblik over den enorme ekspansion til gavn for hundredtusinder af fattige og nødlidende, men har også kigget  frem mod de næste 25 år for at kunne bruge den oparbejdede ekspertise bedst muligt. Derfor har hjælpeorganisationen spurgt to fremtidsforskere til råds. Klaus Mogensen fra Instituttet for fremtidsforskning og Marianne Levinsen fra Center for Fremtidsforskning mener, at hjælpearbejde fortsat vil være påkrævet. Især hvis man kan bruge den nyeste teknologi, rykke hurtigt ud, omstille sig efter behov, forstå den lokale kultur, give hjælp til selvhjælp og dokumentere, at hjælpen faktisk virker.

Internet og droner i hjælpearbejdet

Klaus Mogensen sætter sin lid til den teknologiske udvikling, som bl.a. vil kunne bringe nødhjælp direkte ud til de nødstedte familier med droner. Og kan man give en landsby adgang til internettet, kan befolkningen selv bringe sig ud af fattigdom.

- Man har allerede prøvet at bringe moderne teknologier til fattige byer og fundet ud af, at bare man opstiller nogle tablets med solopladere, så begynder børnene af sig selv at lære at bruge dem. Når fattige får adgang til ressourcer på nettet og til markeder, hvor man kan sælge services – elektroniske services, kunsthåndværk eller andet – åbner der sig et væld af muligheder.

Forstå det enkelte lands kultur

Hvor Klaus Mogensen fokuserer på teknologi, ser Marianne Levinsen på at møde befolkningen i øjenhøjde:

- Fleksibilitet og omstillingsparathed er noget af det mest afgørende. En hjælpeorganisation skal have en kulturel forståelse og tilgang. Man skal bruge tid på at sætte sig ind i, hvordan tingene fungerer netop dér, hvor man arbejder. Man skal ned og arbejde med kultur, historie, traditioner og tankesæt i det enkelte land for overhovedet at kunne bidrage positivt, siger hun.

Hjertet med i nødhjælpsarbejdet

Generalsekretær Kim Hartzner kigger bag om den rent materielle nødhjælp og lægger vægt på den empati og omsorg, som kommer til udtryk, når lokale medarbejdere engagerer sig med hud og hår i både nødhjælp og udvikling:

- Når vi har hjertet med – fordi vi ser menneskene ind i øjnene, mærker deres angst og føler deres sorg – så kan hjælpen blive et udtryk for kærlighed, et udtryk for håb. Idet du giver, får modtageren et eller andet at leve videre på, en vitaminindsprøjtning. Og det glemmer personen aldrig. Heller ikke den befolkningsgruppe, du har stået solidarisk sammen med.

Tillid er grundlag for udviklingsarbejde

Kim Hartzner nævner Armenien, som var et af de første lande, Mission Øst engagerede sig i. Her fik organisationen ansvar for 65.000 mennesker berørt af krigen med Aserbajdsjan og sendte bl.a. et beredskabshospital, som stadig bruges til gavn for befolkningen.

- Her føler jeg, at vi gjorde mere end det. Gennem handling sagde vi: ”Vi elsker jer, og vi ønsker at give jer håb.” Der ligger noget i den handling, som har båret frugt og gjort det muligt for os at lave udviklingsarbejde meget senere. Al hjælp – til forsømte børn, personer med handicap, mennesker, der er ramt af HIV/AIDS og så videre – har sin rod i, at vi har et tillidsforhold til befolkningen, siger Kim Hartzner.