Hvordan undgår man katastrofer? | Mission East

Hvordan undgår man katastrofer?


Mission Øst oplærer nepalesiske lokalsamfund i at håndtere katastrofer. Her trænes befolkningen i rednings- og eftersøgningsarbejde. Foto: Bibek Karki
Lizz Harrison leder Mission Østs indsats for at forebygge katastrofer i Nepal. Foto: Mission Øst Nepal

Mission Øst redder liv i Nepal både nu og i mange år fremover ved at træne befolkningen i katastrofeberedskab. Lizz Harrison er ekspert og forklarer hvordan.

Af Kim Wiesener, kommunikationsmedarbejder, 3. juli 2017 

Når en katastrofe indtræffer, kan den ødelægge menneskers liv, hjem og indtægtsgrundlag. Er landet fattigt, har det meget sværere ved at håndtere katastrofen, og landets udvikling risikerer at gå i stå. Derfor er det vigtigt at hjælpe befolkningen i udviklingslande med at være forberedt på naturfænomener som jordskælv, oversvømmelser og jordskred, siger Lizz Harrison, der leder Mission Østs indsats for at forebygge katastrofer i Nepal.

Og det er faktisk muligt at forebygge katastrofer. Som Lizz Harrison udtrykker det: ”En katastrofe er et fænomen, der har markante negative følger for et samfund eller et land, og som kan føre til dødsfald og personskader og ødelæggelse af ejendom, husdyr og landbrug. Undgår man det, er det ikke længere en katastrofe.” Hun fortsætter: ”Katastrofeforebyggelse er at støtte folk, så de kan være forberedt på, reagere på og i sidste ende mindske risikoen ved naturbetingede farer,” fortæller hun over telefonen fra sit kontor i Nepals hovedstad, Kathmandu.

Ligger i jordskælvszone

Nepal er fra naturens hånd uhyre sårbart over for katastrofer. Der er en høj risiko for oversvømmelser og jordskred, bl.a. som følge af klimaforandringer, og landet ligger i en zone med høj risiko for jordskælv.

Ikke desto mindre var lokalsamfundene dårligt forberedte på de to store jordskælv, der ramte landet i 2015. ”Folk vidste godt, at der var en risiko, men det var så længe siden, der havde været et kraftigt jordskælv, så det var ikke en høj prioritet at gardere sig imod det. For de fleste var det mere vigtigt at kunne brødføde sin familie. Derfor byggede man ikke sikre huse, og befolkningen var ikke forberedt på at håndtere katastrofer. Der var virkelig en manglende forståelse for, hvad man skulle gøre,” siger Lizz og understreger, at det derfor er vigtigt at styrke lokalsamfundene, så de kan være bedre forberedt på næste katastrofe.

Bygger sikre huse

Lizz og hendes Mission Øst-kolleger i Nepal arbejder nu på at gøre landet mere modstandsdygtigt over for katastrofer – både på lokalt, distrikts- og nationalt niveau. Det sker bl.a. ved at bibringe befolkningen i lokalsamfund viden om, hvordan de f.eks. kan bygge sikre huse og være mere opmærksomme på deres omgivelser. På den måde kan de måske ligefrem forudse et jordskred, fordi der kan være advarselstegn – og de ved i hvert fald, hvordan de skal reagere, hvis der kommer et. De bliver også undervist i førstehjælp og i, hvordan de kan redde folk ud af ruinerne, hvis ulykken skulle ske.

”Når de ved, hvad de skal gøre, vil de forhåbentlig kunne mindske effekten af en katastrofe. Og hvis flere huse bliver bygget, så de kan modstå jordskælv af en vis styrke, vil der være langt færre døde, langt færre sårede, og forhåbentlig færre mennesker, der får et fysisk handicap,” konstaterer Lizz Harrison.

Et vigtigt element i arbejdet er inklusion – det vil sige, at de mest sårbare grupper, der ofte er udelukket fra deres lokalsamfund, også deltager i projektet. Det kan f.eks. være personer med svære fysiske handicap. Hvis de ikke kan deltage i et møde, fordi det kræver tre timers vandring at nå frem til det, så sørger Mission Øst for, at der bliver skaffet transport til dem – eller at komme til dem.

Medarbejderne ude i felten banker gerne på hos familier, som på den ene eller den anden måde er udelukket fra lokalsamfundet, for at høre deres mening eller anbefale dem at komme til et fællesmøde, selv om de måske er generte eller bekymrede for, hvordan resten af lokalsamfundet forholder sig til dem. Og de sørger for, at oplysningsmateriale også er tilgængeligt for dem, der ikke kan læse eller ser dårligt.

Fattige hårdest ramt

En målrettet indsats med at forebygge katastrofer redder ikke alene menneskeliv; den gavner også et lands økonomi. Hver krone, der bruges på forebyggelse, kommer fem eller ti gange igen, fordi de økonomiske tab oven på en katastrofe bliver tilsvarende mindre. Det er især vigtigt i et land som Nepal, fordi katastrofer rammer meget hårdere, når et land eller et lokalsamfund lever i fattigdom.

”Det er meget sværere for dem at reagere og komme sig oven på katastrofer,” fortæller Lizz Harrison og fortsætter: ”Et udviklet land som Japan kan håndtere risikoen ved jordskælv forholdsvis godt. Det kan Nepal ikke. Når katastrofer indtræffer, sætter de udviklingen meget mere tilbage end i mere udviklede lande. Fattige lande har f.eks. ikke redningstjenester, der kan hjælpe, og de har ikke en stærk økonomi, der kan komme sig hurtigt.”

Små katastrofer slider på samfund

De to jordskælv i Nepal i 2015 fik megen opmærksomhed fra verdenssamfundet og var i Nepal med til at øge bevidstheden om naturkatastrofer. Men Lizz Harrison understreger, at de små katastrofer, som finder sted hvert år, i det lange løb kan være lige så fatale som de store. Der er ikke lige så mange, der dør ved en mindre katastrofe, men følgerne af dem udgør på verdensplan 42 procent af de samlede økonomiske tab efter katastrofer i lande med lav eller mellemstor indkomst. Og det slider på samfundene:

”Fordi de sker langt oftere, er det ofte dem, der tvinger folk til at leve i fattigdom i meget længere tid end mega-katastroferne, der ganske vist rammer op til flere hundrede tusinde mennesker, men også får meget større international opmærksomhed og dermed mere støtte.” Hvad enten de bliver ramt af en mindre eller større naturkatastrofe, er mange nepalesere – bl.a. takket være Mission Østs arbejde – nu bedre rustet til at håndtere oversvømmelser, jordskred eller jordskælv end før 2015. I nogle tilfælde vil de ligefrem være i stand til at afværge det, der kunne være blevet en katastrofe.

--------------------------------------------------------------------------

Naturkatastrofer i tal

  • Naturkatastrofer dræbte i årene 2005-2015 845.000 mennesker. De påvirkede 1,8 milliarder menneskers liv og anrettede skader for ca. 10 billioner kroner (10.000.000.000.000).
  • Kvinder og børn er særligt sårbare over for katastrofer. De udgjorde f.eks. 77 procent af de omkomne i den asiatiske tsunami (2004).
  • Katastrofer tvinger 26 millioner mennesker ud i fatigdom hvert år.
  • Over 80 pct. af verdens fatige bor i lande, der er sårbare over for katastrofer.
  • Hvis man sørgede for at forebygge katastrofer bedre, kunne verdenssamfundet spare ca. 700 mia. kr. hvert år.

Kilder: EM-DAT, FN, Verdensbanken

Denne artikel stammer fra Mission Øst-magasinet nr. 3 2017. Læs hele magasinet her.