Når lynet slår ned | Mission East

Når lynet slår ned


Husseinboy demonstrerer forsigtigt den sirene, som skal advare landsbyen i tilfælde af oversvømmelse. Foto: Line Højland
Hundredvis af køer og geder blev dræbt, da lynet slog ned i Veshist den 8. maj 2016. Foto: Husseinboy Rahimov.

Læs, hvordan beboerne i den tadsjikiske landsby Veshist håndterer de oversvømmelser, der hvert år rammer dem.

Af Line Højland, kommunikationsmedarbejder, 3. juli 2017 

Solen skinnede den dag. Ganske vist var der regnskyer i horisonten, men de lå langt væk, henover bjergene. Familierne i Veshist så derfor ikke noget problem i at føre deres dyr ned at græsse ved Zerafshan-flodens bred, som de plejede.

Men så ramte lynet.

140 køer og geder blev slået ihjel den dag i maj 2016. Flodens vand havde tiltrukket tordenskyerne, og da lynet slog ned, blev dyrene dræbt på stedet.

Så kom regnen

Et sådant tab er et hårdt slag for et lille tadsjikisk samfund som Veshist, hvor man er afhængig af dyrene og jorden.

Desuden var der fare for, at de mange døde dyr kunne forårsage en sygdomsepidemi, så man skyndte sig at begrave dem. Men katastrofen var først lige begyndt.

Efter lynnedslaget fulgte en kraftig regn.

”Jeg vågnede klokken tre om natten på den første dag, fordi jeg hørte regnen. Jeg gik udenfor og så, at det regnede kraftigt. Mit eget hus ligger på et sikkert sted, men jeg var bekymret for mine naboer, så jeg tog ned til dem. Én efter én begyndte folk fra landsbyen at ringe til mig, både min bror, min ven, og min nabo, og de sagde: ’Vi har et problem’,” fortæller Husseinboy Rahimov under et interview til Mission Øst-magasinet på sit inspektørkontor på skolen i Veshist.

Udover at have ansvaret for uddannelsen af landsbyens skolebørn er Husseinboy også medlem af den komité for landsbyudvikling, som Mission Øst oprettede i landsbyen tilbage i 2010. Formålet med Mission Østs projekt var at undervise befolkningen i katastrofehåndtering, og det er komitéens opgave at holde denne viden ved lige. Den består af 10 folkevalgte medlemmer, og de mødes stadig én gang om måneden for bl.a. at aftale, hvad man gør ved de tilbagevendende katastrofer. For selv om katastrofer som uforudsete lynnedslag og kraftige regnskyl ikke kan undgås, så er der meget, man kan gøre for at redde liv og ejendom, når de indtræffer.

Øvelser redder liv

At redde menneskeliv har første prioritet. Alle landsbyens familier deltager derfor jævnligt i øvelser, hvor de træner, hvad de skal gøre ved kraftig regn eller i tilfælde af jordskælv.

Husseinboy fremviser en sirene, som på skift ligger hos de forskellige medlemmer af komitéen. Når alarmen lyder, kan familier, der bor på udsatte steder, høre, at de skal skynde sig at komme væk og søge ly hos familiemedlemmer. Hver familie har en pose med det allermest nødvendige, så de hurtigt kan komme ud af døren uden at skulle bruge tid på at samle lommelygte, førstehjælpsudstyr, langtidsholdbar mad, vand og deres vigtige dokumenter sammen. Og ny teknologi som internetadgang gør, at man kan tjekke vejrudsigten og dermed søge ly i tide.

Takket være disse forholdsregler var der ingen mennesker, der mistede livet under det kraftige regnvejr sidste år.

Veje skyllet væk

Det regnede fortsat de næste fire dage, og de to veje ud af byen blev skyllet væk. ”Vejene var lukkede i begge retninger ud af byen,” fortæller Husseinboy.

Samtidig valgte myndighederne inde i den nærmeste by Penjakent at lukke for strømforsyningen, da elektricitet og store mængder vand er en farlig cocktail.

Først da regnen hørte op, kunne man begynde at reparere vejene og de ødelagte huse. Og her kommer komitéens månedlige møder ind i billedet:

”På møderne diskuterer vi, hvordan vi skal samle penge ind i landsbyen for eksempel til at rydde vejen efter en oversvømmelse, sikre flodbredden eller bygge mere solide broer. For tiden samler vi penge ind til at reparere kunstvandingskanaler, og folk er meget villige til at bidrage, fordi de er afhængige af dem for at kunne vande deres afgrøder,” siger Husseinboy.

Skyldes klimaforandringer

Veshist har ikke altid haft problemer med kratige regnskyl, og Husseinboy er ikke i tvivl om, hvad der forårsager de årligt tilbagevendende oversvømmelser:

”Klimaforandringerne gør, at det regner meget mere, end det gjorde før i tiden. De sidste ti år har der været oversvømmelse hvert forår,” fortæller han.

Heller ikke i år er landsbyen gået fri: Den 16. april regnede det på en enkelt nat så meget, at tonsvis af store sten skyllede ned ad skrænten. Maysara Rajabova, der også er medlem af katastrofekomitéen, viser os, hvordan de kraftige vandmasser har flyttet store mængder sten ned ad skrænten oppe fra det hus, hendes familie er ved at bygge til hendes ældste søn. Heldigvis var der endnu ikke flyttet nogen ind. Men de kan ikke fortsætte arbejdet på det nye byggeri, før de er sikre på, at der ikke kommer flere store regnskyl henne i juni måned.

Husseinboy er dog fortrøstningsfuld på landsbyens vegne: ”Mission Øst har lært os at organisere os, så vi med få penge kan spare mange penge i det lange løb,” afslutter han.

----------------------------------------------------------------

Vidste du at …

… i Sovjetunionen arbejdede man også med katastrofeforebyggelse i Tadsjikistan. For eksempel undersøgte geologer jordbunden, før der blev bygget nye huse. Men da det var eksperter, der kom udefra, lærte lokalsamfundene ikke selv, hvad de skulle gøre. Da Sovjetunionen brød sammen, gik denne viden tabt. Mission Østs projekter handler om at gøre lokalbefolkningen i stand til selv at gøre noget, f.eks. ved at oprette en komité som i Veshist.

Arbejdet fortsætter

Landsbyen Veshist i det nordvestlige Tadsjikistan var med i et projekt om katastrofeforebyggelse i 2010-2011 støttet af EU. Mission Øst har siden – med støtte fra EU og den tyske PATRIP Foundation – startet nye projekter op i den sydlige del af landet på grænsen til Afghanistan, hvor man arbejder i 26 landsbyer i hvert af de to lande med bl.a. førstehjælpsundervisning, katastrofeøvelser og etablering af komitéer for landsbyudvikling ligesom den i Veshist.

Denne artikel stammer fra Mission Øst-magasinet nr. 3 2017. Læs hele magasinet her.